Sankt Hans aften i Skovlunde Bypark

Traditionen tro vil der være festlig Sankt Hans aften i Skovlunde Bypark torsdag den 23. juni. Mød op og nyd en dejlig aften med familie, venner og naboer.

Kl. 18 starter FDF og DDS op med deres børneaktiviteter, hvor det populære turpas giver adgang til mange herlige ting, som børnene kan muntre sig med, og til konkurrencer med præmiegaver.

Kl. 19 optræder”Lady Marmalade Band” med iørefaldende pop, disco, rockmusik. Sangerinderne er Vivi Marcussen og Line Oxvang.

Kl. 21 er der båltale af Thomas Lylloff. Thomas kendes i dagligdagen som uddeler i Superbrugsen  og som ivrig støtte for foreninger og aktiviteter i Skovlunde.

Derefter synges Midsommervisen, og bålet tændes på “Bjerget”.

Under arrangementet vil der være salg af kaffe, the, øl, vand, grillpølser, popcorn, slikposer, is, toast og pandekager.

Skt. Hans aften arrangeres af Skovlunde Lokalråd i samarbejde med FDF og Skovlunde Spejderne DDS .

Heksen har været på besøg hos Fritidscentret Ellekilde, hvor deres Rollespillere har designet hendes flotte festskrud. Hun kan ses i Skovlunde Kulturhus fra ca. 10 dage inden, hun flyver til Bloksbjerg fra bålet.

Præmiegaver er givet af Danske Bank og Superbrugsen, og bålet er givet af HC Container. Vi kvitterer med tak for at gøre arrangementet muligt.

Skriv et svar