Skovlundes historie

Skovlunde er en udflytterby opstået engang i middelalderen med beliggenhed på sit nuværende sted. Første omtale i skriftligt materiale er i et gavebrev til abbeden ved Æbelholt Kloster d. 11. november 1249, hvor en bonde overgiver sine to gårde med jorder til kirken som “bod for forfædres, kones og egen sjæl”.

Ved landboreformernes jordomfordeling i slutningen af 1700-tallet kunne man se Skovlunde som en lidt langstrakt, oval landsby med gårde og huse placeret nord og syd for forten, den fælles gadejord, med et gadekær i hver ende.

Denne form og udstrækning kendetegner stadigt landsbyen, der ligger som en enklave omgivet af nyere villabebyggelse mod syd og mod nord et moderat etagebyggeri, adskilt fra landsbyen af Ballerup Boulevard. Selve fortepladsen er i løbet af 1800-tallet yderligere blevet udfyldt af bebyggelse, og det østre gadekær er blevet fyldt op.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ud fra fortepladsen strålede en vejføring mod de omkringliggende landsbyer samt København. Et par af disse udfaldsveje samt vejenes navne eksisterer stadig: Harrestrupvej og Ejbyvej, mens Hanevadsvej er blevet erstattet af Ballerup Boulevard. Torvevej, der var forbindelsesvejen fra landsbyen op til vejen mod København, eksisterer også, dog er de sket en ændring af vejføringens sydlige del. Landboreformernes jordomfordeling i slutningen af 1700-tallet, den såkaldte stjerneudskiftning, bevirkede, at størstedelen af Skovlundes gårde blev liggende inde i landsbyen i toppen af trekantede markområder. Herved kom det nuværende hovedgadenet til at følge stjerneudskiftningens gamle markskel. I andre landsbyer betød udskiftningen og udflytningen af en stor del af gårdene ofte et større opbrud fra og i den tidligere landsby.

Erhvervsmæssigt har Skovlunde, indtil forstadsudviklingen for alvor satte i gang efter midten af 1900-tallet, været et landbrugssamfund, men til forskel fra kommunens andre byer har hovedstadens nærhed i højere grad sat sit præg på Skovlunde, bl.a. i form af 1800-tallets mælkeforpagtere og senere i 1900-tallet gartnerierne med levering og salg af områdets (overskuds)produktion til det københavnske marked. Landbruget såvel som servicerende håndværkeres virke har ligeledes sat sig præg på landsbybebyggelsens udformning.

Gammel Skovlunde

Gl. Skovlundes nuværende bebyggelse strækker sig tidsmæssigt fra 1700- og 1800-tallet op til nyeste tid. Selv om ombygninger og almindelig vedligeholdelse har udskiftet en stor del af de oprindelige byggematerialer, så er mange af de ældre huses beliggenhed og karakter den samme, hvilket også kan siges om nyopførelser, der er foretaget på samme sted. Som eksempel herpå kan nævnes skolen opført 1884, og sprøjtehuset 1874/75, begge steder lå der tidligere en bygning på grunden med præcis samme funktion. En del af Skovlundes bebyggelse er fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor en omfattende ildebrand hærgede byens nordre side. Fire bindingsværksgårde (Lillevangsgård, Skovlundegård, Rosenlund og Ellekilde) samt nogle huse nedbrændte, og nye grundmurede stuehusbygninger blev opført, hvoraf de tre stadig eksisterer.

Huse fra forskellige tider ligger således blandet, og mange huse fremtræder som resultatet af forskellige større eller mindre ombygninger, ligesom en del af bebyggelsen er af nutidig dato. Tidligere bindingsværkshuse har måske fået facaden omsat til grundmur, nogle steder er husene forlængede, forhøjede eller har på anden måde skiftet udseende, men det er sket inden for landsbyens gamle område og har præg af stille forvandling og vækst gennem århundreder. Disse “historiske huse” fortæller samtidig en del om landsbybeboernes historie fra dag til dag gennem årtier og århundreder. Det er beboerne, der tilsammen har skabt byen og været med til at holde den oppe gennem skiftende tider og under skiftende vilkår.

I 2007 blev der vedtaget en lokalplan for Gl. Skovlunde for at bevare landsbyens særlige miljø.

 

 

Skriv et svar

En god by at leve i