Aktuelle temaer

fingeraftrykpaaskovlundeSkovlunde Lokalråd arbejder med temaer, som gør Skovlunde en god by at leve i, og som der kan gøres noget ved, hvis vi står sammen.

Temaerne uddybes løbende med indlæg om det, der aktuelt rører sig. Indlæggende kan kommenteres – vær med til at sætte dit fingeraftryk på Skovlunde ved at deltage i debatten.

Hvis du mener, at der er andre vigtige temaer, som Lokalrådet bør arbejde med, kan du skrive om det nedenstående, så andre også kan give deres mening til kende.

4 tanker om “Aktuelle temaer”

  1. Jeg er noget skuffet over dette svar.
    Byparken er en meget væsentlig del af Skovlundes identitet. Dette burde være et fokusområde for Lokalrådet, som det er for borgerne i Skovlunde.
    Byparken er i forvejen en meget lille park – ikke mindst efter der blev bygget en hal i den – hvorfor der ikke kan tages mere af den, uden den bliver til ‘et lille grønt område’ og ikke en park.
    Argumentet med, at det skal være for alle er jo irrelevant, da der i forvejen er mange områder i Skovlunde, hvor der er adgang for alle til at spille bold m.m. Disse områder er jo kun sparsomt benyttet og der er således allerede overkapacitet. Så både økonomisk og byplanmæssigt er der ingen grund til at spise endnu et stykke af Byparken.
    Endvidere anlægges også boldbaner ved Kasperskolen, som vel kan benyttes af alle udenfor skoletiden, hvis nogen skulle ønske det.
    Skovlunde har brug for Byparken og ikke endnu flere boldbaner m.m.

  2. Der er planer om, at inddrage endnu et stykke af vores dejlige bypark. Denne gang til boldbaner.
    Sidst da der blev bygget en hal i Byparken præciserede daværende borgmester, at der ikke var tale om ¨salami metode’ og at der herefter ikke vil blive rørt ved Byparken.
    Byparken er et åndehul for Skovlunde og et sted, som vi er rigtigt mange der færdes i.
    Området er nu så lille, at yderligere tiltag vil gøre det meningsløst at tale om en Bypark, Istedet vil det blive reduceret til et lille grønt område.
    På området omkring seminariet (Thomas Skolen) vil de frie grønne områder også blive anvendt. Dette er med til at fjerne helhedsindtrykket af et åbent frit område midt i Skovlunde.
    Parkbeplantning er en forudsætning og en boldbane (som der i forvejen er mange af i området) vil ændre det fra en Bypark til en stor legeplads, hvilket vi i forvejen har flere af.
    Her er virkelig en sag for Lokalrådet at tage op og værne om Skovlundes juvel. Her kan I vise Jeres værdi.

    1. Dette er Lokalrådet opmærksom på, da det allerede var fremme ved høringen af lokalplan 171 for Multihuset.

      Lokalrådet mener, at det godt at få aktivitetsmuligheder føjet til byparken, forudsat at de er lige tilgængelige for alle (ikke prioriteret til Kasperskolen), og at byparken fortsat opleves som en bypark, dvs. at de nye tiltag ikke dominerer.

      Dette følger vi op på i vores dialog med kommunen.

      1. Jeg færdes i Byparken stort set hver eneste dag og ofte flere gange om dagen. Og det er tydeligt, at der i forvejen er god kapacitet og fine forhold mht legepladser og boldbaner. Det kan således ikke være et argument, at der er brug for yderligere anlæg. Det meget store område, der er vedtaget reserveret til Kasperskolen, er det område, hvor der er natur og ro. Det bliver bl.a. benyttet af folk, der gerne vil sidde i fred og restituere sig. Endvidere har jeg i min omgangskreds en person, der for nyligt er diagnosticeret dement. Vedkommende bruger også området for at holde sig i gang. Det er endvidere et problem, at Kasperskolen skal afholde udgifterne. Der bliver således tale om et ejerskab til anlæggene. I var meget oppe på dupperne, da hallen skulle anlægges. Hvorfor er I ikke oppe på dupperne nu?

Skriv et svar

En god by at leve i