Udvalg i Skovlunde Lokalråd

Skovlunde Lokalråd har nedsat følgende udvalg til at understøtte lokalrådets formål med at “støtte og hjælpe med udvikling af det sociale, kulturelle og fysiske miljø i Skovlunde”.

De emner, som lokalrådet arbejder med, varetages af de respektive udvalg, som udpeges blandt lokalrådets medlemmer. Udvalgene fremlægger deres emner ved lokalrådets møder den første onsdag i hver måned undtaget juli.

Udvalgene kan nedsætte faste eller ad hoc arbejdsgrupper til at varetage konkrete opgaver. I arbejdsgrupperne kan deltage lokalrådsmedlemmer og enhver interesseret person uden for lokalrådet.

Udvalg for Fysisk Miljø

Udvalg for Fysiske Miljø har til formål at fremme og støtte det fysiske miljø i Skovlunde, dvs. hvordan byen fungerer og fremstår.

Arbejdsområderne omfatter byudvikling og -vedligeholdelse, lokalplaner, rekreative områder (bypark, naturpark m.m.), trafikforhold og indkøbscentre.

Udvalg for Kulturelt Miljø

Udvalg for Kulturelt Miljø har til formål at fremme og støtte det kulturelle miljø i Skovlunde, dvs. de aktivitets- og oplevelsesmuligheder, som borgerne har.

Arbejdsområderne omfatter bl.a. brunch og cafémøder, kunst og skulptur, venskabsbyer, kulturelle arrangementer (f.eks. Skt. Hans aften, byfester, musik, ”Kend din by”, julemand m.m.) samt anvendelse af fælles faciliteter (bypark, medborgerhus, haller mm.).

Udvalg for Socialt Miljø

Udvalget for Socialt Miljø har til formål at fremme og støtte det sociale miljø i Skovlunde, dvs. hvordan borgerne trives.

Arbejdsområderne omfatter bl.a. børn og unge, voksne samt ældre.

 

Skriv et svar

En god by at leve i