Sømosen

Sømosen er et fredet naturområde, der ligger i den nordlige udkant af Skovlunde øst for erhvervsområdet Lautrup. En mindre del af mosen ligger i Herlev Kommune.

Sømosen har været fredet siden 1951, men fik i 2005 ny fredningskendelse. Fredningen omfatter et areal på ca. 23 ha. Fredningens formål er at beskytte områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier.

Der er udarbejdet en plejeplan for mosen i 2012. Planen beskriver, at der skal etableres en fold i en lille del af området som skal afgræsses for at fremme biodiversiteten. Vandkvaliteten i mosen og tilledningerne af regnvand følges. Bjørneklo skal udryddes fra området og øvrige invasive plantearter kortlægges. Der skal etableres en ny stistrækning syd om mosen som supplement for den oversvømmede strækning. Desuden skal der ryddes kiler i krattet for at det bliver nemmere at opleve Sømosen fra stien rund om.

Se plejeplanen her

Skriv et svar

En god by at leve i