Skovlunde Bypark

Skovlunde Bypark
Skovlunde Bypark

Skovlunde bypark er et grønt åndehul midt i skovlunde, der benyttes til arrangementer og som udflugtsmål for alle aldre.

De omkringliggende skoler, børneinstitutioner og plejeboliger er flittige brugere af parken, og de lokale foreninger benytter parken til årlige arrangementer i form af friluftsteater, motionsløb, turneringer og lignende. Desuden er parken et yndet gennemfartssted for mange beboere i de tilstødende boligområder.

Om vinteren bruges “bjerget” også flittigt som kælkebakke.

Historien bag Skovlunde Bypark

I forbindelse med Ballerupplanen udskrev kommunen i 1962 en offentlig byplankonkurrence, der skulle indhente idéer til udnyttelsen af et 27 ha stort markareal, som skulle samle en række forskellige bymæssige funktioner såsom butikscenter, skole, bibliotek, kirke, børne- og ældreinstitutioner samt en bypark. Konkurrencen vakte opsigt, da det var første gang herhjemme, at der blev udskrevet en idékonkurrence om udformningen af en kommunal by- og kulturpark i forbindelse med placering af et center- og institutionsanlæg.

Opgravet jord fra Rosenlundskolen, Lilletoften og Ringtoften blev anbragt på marken og blev til “Bjerget”.

Det var dog først i 1983 at Ballerup Kommune udarbejder en plan for en bypark. Samme år anlægges parken med stier, dyrefolde, friluftsscene, legeplads og udgravning af den 2000 kvadratmeter store kunstige sø.

I  forbindelse med Skovlundes 750-års fødselsdag i1999 fik friluftscenen sin overdækkede scene, som er opbygget omkring en gammel højspændingsmast.

Friluftscenen i Skovlunde Bypark
Friluftscenen i Skovlunde Bypark bruges hvert år som ramme om en lang række aktiviteter, her Sankt Hans Aften.

Senere blev der tilføjet et kildeløb til søen, som ved en gennemgribende renovering i 2009 fik et mere naturlig forløb. I samme periode blev der opført en ny pergola med staudebed.

I 2014 er der påbegyndt et kunstprojekt med støtte fra Statens Kunstfond. Projektet udføres af kunstneren Anja Franke og hedder “Dag og Nat”. Det består et “flyvende tæppe” ved søen, og af en sti, der fører fra krydset ved Ballerup Boulevard ind til byparken. Stien suppleres af et projekt, som udføres af kommunen, så byparken åbner sig indbydende mod bymidten . Som en del indgangspartiet laves “de unges egen legeplads” som er et resultat af workshops, som blev gennemført i 2013. Projektet forventes færdigt i foråret 2015.

Skriv et svar

En god by at leve i