Den 11. april kl. 19-21 holder Skovlunde Lokalråd åbent møde i Skovlunde Kulturhus med debat om aktuelle forhold i Skovlunde, hvad der gøres aktuelt, og hvad der bør gøres for at få den by, vi ønsker os.
Dagsordenen for det åbne møde er:
- Velkomst
- Parkering omkring Skovlunde Bymidte
- Trafikale emner
– Indsnævring af Boulevarden
– “Viften” - Stationspladsen
- Tunnelen under Boulevarden
- Skovlunde Center Syd
– Hvad skal der ske? - Kulturelle arrangementer i Skovlunde
– Hvilke, flere eller færre? - Hvordan bliver Skovlunde en endnu bedre by?
På mødet bliver aktuelle forslag præsenteret og debatteret, og der vil være mulighed for at komme med forslag til tiltag, som kan gøre Skovlunde til en endnu bedre by.
Mødet foregår i Skovlunde Kulturhus indgang 2, og der er plads til maksimalt 150 personer efter først til mølle.
I det efterfølgende sætte nogen af temaerne i perspektiv.
Parkeringsforhold i bymidten
Skovlunde bymidte har efterhånden udviklet sig til et parkeringsmæssigt kaos.
En væsentlig faktor er naturligvis, at p-pladserne til boligerne i bymidten ikke er færdige endnu. De bliver dog færdige inden så længe, omend ingen ved, om antallet er tilstrækkeligt til det faktiske behov, og om eventuelt kommende priser på parkering afholder beboerne fra at benytte pladserne. På mødet gennemgås de for nuværende kendte antal af pladser.
En anden væsentlig faktor er desuden, at mange håndværkere har deres håndværkerbiler med hjem, hvilket byen ikke er indrettet til at rumme. Boligforeningerne har indført restriktioner, som presser parkeringerne ud i de omkringliggende områder, som så indfører restriktioner, der igen presser problemet til andre områder, som heller ikke kan rumme det.
Et tydeligt eksempel er parkeringspladsen ved Center Syd, som ellers altid har haft rigeligt med pladser, men hvor man nu risikerer at skulle lede længe eller slet ikke få p-plads til sine indkøb.
Spørgsmålet er, hvad der kan gøres ved det. Det har Lokalrådet længe været i dialog med kommunen om.
Parkering på Boulevarden?
Ét af midlerne kan være at forlænge indsnævringen af Ballerup Boulevard mod Harrestrupvej i den ene ende og Åbyvej/Lundebjerg i den anden, og at udnytte det frigjorte areal til parkering.
Kommunen arbejder med et forslag, som svarer til løsningen på Hold-an Vej i Ballerup, hvor bilerne parallelparkerer i kørselsretningen. Lokalrådet mener, at der er væsentligt mere trafik på Boulevarden end på Hold-an Vej, og at det med parallelparkeringer på tidspunkter med megen trafik risikerer at blive uhensigtsmæssigt for afviklingen af trafikken. Lokalrådet har sendt et alternativt forslag til kommunen, som undgår sådanne gener og samtidigt giver flere p-pladser.
Alt har dog fordele og ulemper, og Lokalrådet vil gerne debattere problemet med Skovlundeborgerne og få belyst de holdninger, der er.
Renovering af Skovlunde Torv
Skovlunde Torv (stationspladsen) fremstår efterhånden noget slidt og trænger til en renovering; Lærkelunden fremstår trist, belysningen virker ikke, springvandet virker ikke, de nye lejligheder er tomme, og kiosken er lukket.
Kommunen har afsat penge til en umiddelbar renovering og forventer i den forbindelse borgerinddragelse.
Samtidigt går bygningen af bymidten i sin sidste fase, og det begynder at være på tide at tænke over, hvordan stationspladsen møder den nye bymidte og indgår i en velfungerende helhed med den kommende indretning af Bybyen.
Så hvad kan Skovlundeborgerne tænke sig af stationspladsen i form af Grønt udtryk, aktiviteter/festplads, parkeringsmuligheder m.v., og hvordan forestiller vi os pladsen indgå som aktiv del af den nye bymidte?
Tunnelen under Ballerup Boulevard
Tunnelen under Ballerup Boulevard har været genstand for megen debat. Nu nærmer tiden sig, hvor bymidten tager sin form, og hvor tunnelen skal genåbnes. Det kommer til at foregå i 2 etaper, hvor den første efter planen er nært forestående.
Center Syd
I de oprindelige tanker fra arkitektkonkurrence om bymidten var det meningen, at Center Syd skulle have en beboelse- og kulturfunktion i stærk sammenhæng med den øvrige bymidte.
Der er flydt meget vand i åen siden, og aktuelt er alle planer skudt til hjørne; Kommunen påbegynder ingen planer, førend vi ser resultatet af den nordlige bymidte, og ejerne planlægger ikke noget uden at kende kommunens planer.
Har Skovlundeborgerne selv nogle holdninger til, hvad der bør ske?
Trafikale forhold i “Viften”
I forbindelse med utilfredshed om trafikmønster og hastigheder gennem “Viften” (villaområdet mellem Harrestrupvej og Ejbyvej) blev der gennemført en uvildig analyse og på den baggrund gennemført nogle foranstaltninger til regulering af trafikken.
Der blev dog kun planlagt foranstaltninger på enkelte veje og gennemført en ny trafiktælling.
Foranstaltningerne og tællingen gennemgås.
Kultur i Skovlunde
Lokalrådet arrangerer Sankthansaften i Byparken, Byfest og “Julemanden kommer til Skovlunde”.
Har arrangementerne den rigtige facon og bør der flere eller færre – hvad kan skovlundeborgene tænke sig?
Begrænset plads
Mødet foregår i Skovlunde Kulturhus indgang 2, og der er plads til maksimalt 150 personer efter først til mølle.
11 tanker om “Åbent møde om udviklingen af Skovlunde”