Julemanden kommer til Skovlunde

Traditionen tro kommer Julemanden til Skovlunde med S-toget fredag den 1. december, hvor han sørger for, at julehyggen breder sig over byen.

Kl. 15.00 modtager børnene Julemanden på perronen og følger med forbi kiosken, hvor han vil dele Pondusposer ud.  Orkestret ”De Blæste”, er trukket i juletøjet og  fører an over til plejecentret Lundehaven, hvor børnene kan få en god julesnak med Julemanden, mens de voksne nyder julemusikken fra orkestret.

Kl. 15.25 går Julemand og orkester videre ad Bybuen gennem Torvestrædet til Centertorvet. Her spilles mere julemusik, mens Julemanden uddeler guf og hygger sig med børnene.

Kl. 16.00 tændes Juletræet, mens juleorkesteret spiller, og børnene får en snak med Julemanden, og de voksne nyder stemningen sammen med naboerne.

Kl. 16.15 fortsættes  gennem tunnelen til Center Syd og videre til Kulturhusets indgang 2, hvor der serveres gløgg, æbleskiver og saftevand. Efter en lille pause begiver juleorkestret og Julemanden sig igen ud i Center Syd og hygger om børn og voksne, hvorefter der der bydes på mundgodt og julemusik i Kulturhuset (indgang 2).

Kl. 17.30 er det slut og Julen har igen holdt sit indtog i Skovlunde.

Fornøjelserne er arrangeret af  Skovlunde Lokalråd sammen med Plejecentret Rosenhaven og Center Syd.