Traditionen tro kommer julemanden til Skovlunde den 26. november kl. 14.00 i Skovlunde Kulturhus.
Traditionen er, at julemanden kommer med S-toget og går gennem bymidten, men det er den nye bymidte ikke helt klar til. Derfor lægges arrangementet lidt om, så der startes i Kulturhuset, Bybjergvej 10.
Her underholder juleorkestret “De Blæste” med stemningsfyldt julemusik, inden turen går rundt til plejecentret Rosenhaven, børnehaven Ellekilde, Klub Skovlunde (“Byggeren Ellekilde”) og tilbage gennem Center Syd til Kulturhuset. Undervejs spiller juleorkestret, og julemanden uddeler godteposer til børnene.
Kl. 15.15 serveres der gløgg, æbleskiver og varm julehygge i Kulturhuset.
Kl. 16.00 fortsætter “De Blæste” med julemusikken i Center Syd
Kl. 16.30 afsluttes der med et ønske om god jul til alle.