Der indbydes til sankthansaften i Skovlunde Bypark fredag den 23. juni kl. 18-22.
Bålet aflyses i år…
…men arrangementet gennemføres i øvrigt som planlagt med sædvanlig god hygge i det til gengæld gode vejr.
Myndighederne har ikke udstedt forbud mod bål sankthansaften, men Skovlunde Lokalråd vurderer, at de tørre forhold i Byparken gør det uforsvarligt med bål.
Sankthansaften i Skovlunde Bypark er en traditionsrig begivenhed, der går mere end 40 år tilbage. Her mødes alle aldre og hygger sig sammen, får genopfrisket gamle bekendtskaber og skabt nye.
Programmet for aftenen er:
- 18.00: FDF’s og Det Danske Spejderkorps’ mange børneaktiviteter starter. Der kan købes turpas til kr. 60, som giver adgang til alle aktiviteterne
- 19.00: Lady Marmelade Band spiller op til en hyggelig aften.
- 20.30: Årets båltale holdes af Lars Green Bach, medlem af Ballerup Kommunalbestyrelse og i mange år ildsjæl for Skovlunde.
Herefter synges Midsommervisen. - Ca. 21.00: Bålet på “Bjerget” tændes, og musikken fortsætter
- 22.00: Festen lukker
Der sælges pølser, pandekager, popcorn, slik, øl, vand og vin under hele arrangementet, så ingen behøver at være sultne eller tørstige.
Vel mødt til en god aften.