Arkitektkonkurrence

I februar 2014 udskrev Ballerup Kommune idékonkurrencen om Skovlunde Bymidtes fremtidige udviklingsmuligheder. Fem teams var inviteret til at komme med bud på en robust og langtidsholdbar helhedsplan, som tager afsæt i borgernes og kommunens vision om en ’bedre by’ frem for ’mere by’. Bymidten skal bindes bedre sammen, byen skal være mere grøn og tryg at færdes i, og der skal være flere mennesker og mere liv inde i bykernen.

På baggrund af denne vision, fik deltagerne i alt seks temaer at skulle forholde sig til i opgavebesvarelsen: Mødesteder, Fortætning, Forbindelse, Sammenhæng og vigtige steder, Bagsider til forsider samt Tryghed og grønt i byen.

Bymidten sys sammen

Ifølge dommerkomiteen formår vinderforslaget at forene alle seks temaer i den samlede helhedsplan samt give en kort og præcis analyse af forstædernes generelle problemstillinger: For høj trafikhastighed, for store parkeringsflader, mindre befolkningstæthed i forhold til storbyen, problemfyldte bagsider i bymidten og manglende visuel kontakt i byrummet. Sidstnævnte udfordringer løser vinderforslaget blandt andet ved ’sy’ byen sammen, så bagsider og utrygge mellemrum undgås.

Bystræde bliver byens nye nerve

Forslagets hovedgreb er Bystrædet som byens nye nerve, et nord-sydgående forløb opdelt i to temaer: Handelsstrædet og Kulturstrædet. Et varieret byrumsforløb, der gennem sammenkædning af byfunktioner, stræder og pladser bliver det nye karakterbærende træk i området. Der indføres en næsten bilfri bydel, og alle tre trafikårer omkring området får nedsat hastigheden for at sikre sammenhængskraft til de omkringliggende områder.

Her kan du se dokumenterne i arkitektkonkurrencen:

Skriv et svar

En god by at leve i