Lokalplan for Ballerup Boulevard i høring

Vision Boulevard

Lokalplan 147 vedrører ombygning og indsnævring af Ballerup Boulevard. Forslaget til lokalplanen var i høring frem til 29. marts. Skovlunde Lokalråd har afgivet høringssvar, der med enkelte bemærkninger er positivt overfor forslaget.

Som led i høringen var der borgermøde den 16. marts, hvor kommunen fremlagde projektet, og hvor der var debat med både positive og negative meninger om projektet.

Negative og positive holdninger til projektet

De negative bemærkninger gik primært på de gener, som en indsnævring vil få for trafikken, og på den forurening og støj, som kødannelser vil medføre.

De positive holdninger gik på, at en sammenhængende by er vigtigere, end at gennemkørende trafik hjælpes bedst muligt, og at det var godt, at der endeligt skete noget med den kedelige bymidte.

Lokalrådets holdninger og høringssvar

Skovlunde Lokalråd mener, at en sammenhængende bymidte klart skal prioriteres i forhold den gennemkørende trafik.

Formålet med planen er således ikke i sig selv at begrænse trafikken gennem byen, selvom det også er værd at tage med, og projektet skal indrettes, så generne for trafikken bliver mindst muligt.

Derimod er formålet at skabe en bymidte, der er attraktiv at opholde og bevæge sig rundt i som en del af den samlede plan for udviklingen af bymidten. Dette omfatter også en genskabelse af et godt forretningsliv, hvilket igen forudsætter, at Skovlunde Centret bliver solgt til investorer, der har interesse i en sådan udvikling.

Lokalrådets høringssvar er derfor positiv overfor lokalplanen, idet der er enkelte bemærkninger til:

  • Indretning af vejbanerne ved indsnævringerne
  • Grundlag for ikke at åbne for trafik til Gl. Skovlunde

Se Forslag til lokalplan 147

Se Lokalrådets høringssvar

Se mere om udviklingen af Skovlunde Bymidte